|
||||
|
|
|||
|
|
|
| Om JP | Annonce | Job | Abonnement | Arkiv | Morgenavisen | Internetavisen | | |
| ||||||||
 |
|
Tip en ven | Print-version
Offentliggjort 17. februar 2003 03:00 Forskningsfrihed i fare 24/1 VAR DER førstebehandling i Folketinget af forslaget til ny universitetslov. Fremover skal en bestyrelse ansætte rektor, der ansætter dekaner, der ansætter institutledere osv. Modellen med en hierarkisk ledelse med en bestyrelse og en koncerndirektør i toppen er kendt fra f.eks. DSB. Når loven er vedtaget ser det ud til at danske universitetsforskere får mindre indflydelse end i noget andet land. Er det et problem for Danmark eller kun for forskerne? Vi mener, det første er tilfældet. Efter lovforslaget bortfalder forskningsfriheden. Ganske vist står der at "universitetet forsker frit", men det er ikke universiteter der forsker. Det er forskere. Deres "fri" forskning skal foregå inden for universitetets strategi og når de ikke er pålagt andre opgaver. Derved får forskeren lige så megen forskningsfrihed som portneren. Når pligtarbejdet er gjort, kan han eller hun arbejde frit.
Giftig kombinationEn parallel kunne være følgende tænkte grundlovsændring: Øverst i den ny grundlov står: "Danmark har ytringsfrihed". Længere nede står: "Den enkelte dansker har fuld ytringsfrihed, så længe ytringerne ligger inden for Danmarks overordnede strategi fastlagt af folketingsflertallet". Er det, hvad vi forstår ved ytringsfrihed? Næppe. Det lyder vel mere som ytringsfrihed à la Sovjetunionen.Allerede i dag er der visse begrænsninger i forskningsfriheden. Men i dag har institutlederen et fagligt mandat fra sine kolleger hvilket forhindrer meningsløsheder. I fremtiden har han eller hun et oven fra givet ledelsesmandat og er udpeget på dekanens nåde. Det er kombinationen af topstyring og begrænsninger i forskningsfriheden der er giftig. Forskningsfriheden gør det muligt at "komme på tværs" af gængse opfattelser og at udfordre "dem på bjerget". Alle lande - også Danmark - har brug for frie forskere, for al erfaring viser, at fornyelsen kommer nedefra. Der opstår hele tiden ny forskningsområder. For at tage et par eksempler uden for vores egne fag: Kvindeforskning og arbejdsmiljøforskning, der begge i dag har bred bevågenhed, var en gang ilde set.
ForhindringsløbHvordan skulle sådanne ny områder kunne opstå efter den ny lov? Jo, det er meget simpelt: Man skal bare overbevise sin institutleder om fornuften i det ny område. Så skal vedkommende overbevise dekanen, som overbeviser rektor, som indføjer det ny område i forslag til ny universitetsstrategi. Denne forelægges akademisk råd til kommentering og bestyrelsen til godkendelse. Så er den hjemme, og forskeren kan gå i gang!
De pæne forsikringerEn anden mulighed er at loven ignoreres. Forhåbentlig vil mange forskere turde det. Men er det virkelig meningen at man skal vedtage en lov, der kun kan fungere tilfredsstillende ved at den overtrædes?Ved førstebehandlingen af lovforslaget var alle tilsyneladende enige om, at forskningsfriheden - trods lovens tekst - ikke skal svækkes. Den kan sikres ved at skrive i loven: "Den enkelte forsker har fuld forskningsfrihed". Mere skal der ikke til. I lovbemærkningerne uddybes med at "forskningsfriheden skal sikre fornyelsen, og er netop derfor ikke bundet til at skulle finde sted inden for bestyrelsens vedtagne strategi". Ønsker partierne bag loven ikke at ændre forslaget på dette punkt, må det være bevidst, og man kan ikke tage deres pæne forsikringer alvorligt. |
|
|
|
|
||
| ||||||
|
| ||||||
|
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne. |
